Så har de Ren By aktive været på deres sidste aktion i år. Den startede med udgangspunkt fra Medborgerhuset i Taastrup, hvor ti mennesker tog fat. Aktionen varede, p.g.a. den mørke tid, kun en time, men alligevel var der fuldt hus i form af 10 sække plus et uautoriseret affaldsdepot ved Depotvej som var så stort at de vil spørge om kommunen vil tage over. Ren By initiativet har et meget fint samarbejde med kommunens driftby som afhenter hvad de frivillige har indsamlet.
Tillykke til dette års vinderklasser ved ABC kampagnen i HTK
Årets ABC-kampagne er nu afsluttet, og i Høje-Taastrup kommune deltog i alt 43 klasser. Vinderklassen i år blev 2.x. på Borgerskolen, som onsdag den 23/10 var inviteret til at besøge borgmesteren på Rådhuset. Borgmester, Michael Ziegler, bød vinderklassen velkommen, og sammen med formanden for Cyklistforbundet Vestegnen, Christina Saadbye, uddelte de medaljer, pokal og en check … Læs mere